Omtale i pressen

På www.dr.dk skriver de om programmet: "Er børn kræsne, eller er det forældrenes skyld? Rigtig mange børnefamilier kender til konflikter under aftensmaden fordi børnene ikke vil spise, det de får serveret. Vi filmer et aftensmåltid hos en børnefamilie mens vores ekspert analyserer, hvorfor konflikterne opstår. Familien får gode råd til at ændre uvanerne, og seerne kan se om det hjælper, når familien prøver dem af.

Det er for de fleste virksomhedsledere naturligt, at virksomheden har et tæt samarbejde med revisor og advokat for de forhold, som vedrører økonomi og jura, men ikke på samme måde et naturligt forhold i relation til at søge hjælp til arbejdet med personaleforhold. Revisorer og advokater oplever i den sammenhæng en større efterspørgsel på rådgivning om personaleforhold, selv om det ligger udenfor deres kompetencefelt.

SF har fremsendt lovforslag om, at hele familien skal have ret til behandling, når der er problemer med alkohol, så ressourcen ikke kun følger misbrugeren. Det er Kempler Instiuttets direktør, Susanne Broeng enig i.

"Når én i familien har problemer med misbrug, påvirker og involverer det alle andre i familien. Det er kun naturligt og meget vigtigt, at hele familien får adgang til behandling," siger Susanne Broeng i en pressemeddelelse, der er sendt ud bredt til dagblade og fagblade i dag.

Hjælpen til familier med et psykisk sygt barn kommer ofte alt for sent, og derfor er der en stor risiko for, at der vil ske flere tragedier, som ligner den, der ramte en familie i Odense sidste år.

I august sidste år slog en far sin 13-årige psykisk syge datter ihjel med en svensknøgle. Ugen efter skulle familien have været til et møde med både kommune og en børnepsykiatrisk afdeling. Tirsdag blev faren idømt 11 års fængsel for drabet ved retten i Odense.

Knud Kristensen, som er formand for Landsforeningen Sind, frygter, at det ikke er sidste gang, hjælpen kommer for sent.

- Jeg er helt overbevist om, at vi kommer til at se flere tragedier. Så længe indsatsen i forhold til psykisk syge har karakter af brandslukning, så vil der være tilfælde, hvor det går helt galt. Der er hårdt brug for et generelt løft til det her område, siger han. At have et psykisk sygt barn er ifølge Knud Kristensen så voldsom en belastning, at det kan få forældrene til at bryde sammen og foretage desperate handlinger.

- Det er helt afgørende, at familien får undervisning i, hvordan man kan leve med sygdommen. For eksempel hvordan man undgår, at sygdommen fører til konfliktsituationer, og hvordan forældrene undgår, at de selv går i stykker psykisk. Familierne skal have hjælp til at håndtere sygdommen, og hvis de får det, så er den gode historie, at man faktisk kan få et godt familieliv på trods af sygdommen, siger Knud Kristensen.

Det psykiske pres på forældre med psykisk syge børn kan ifølge Susanne Broeng, blive så stort, at forældrene til sidst kan finde på "hvad som helst".

- Når vi føler os fuldstændig magtesløse og ikke aner, hvad vi skal gøre, er der en risiko for, at vi reagerer meget primitivt. Man kan håndtere magtesløshed på forskellige måder, nogle forældre flygter måske rent fysisk fra hjemmet og bliver længere tid på arbejde. Ofte opstår der konflikter mellem forældrene, og mange ender med at blive skilt. Men det værste er selvfølgelig, når det ender med, at forældrene bruger vold mod barnet, siger Susanne Broeng.

Også forældre, der ellers ikke kunne drømme om at slå deres børn, risikerer at reagere voldeligt, hvis følelsen af magtesløshed bliver for stor.

- Vi kender ikke vores skyggesider, når vi ikke har prøvet at stå i så store problemer, men magtesløshed kan drive mennesker til at foretage helt meningsløse handlinger og også til at udøve vold mod sine egne børn. Derfor er det meget vigtigt, at samfundet prioriterer hjælpen til de her familier meget højt, siger Susanne Broeng.

Hun mener, at familierne bør have et tilbud om en kontinuerlig hjælp, hvor familierne selv styrer, hvor intensiv hjælpen skal være.

Susanne Broeng håber, at sagen fra Odense fører til, at børne- og ungdomspsykiatrien bliver prioriteret højere. - Vi kunne sagtens hjælpe de her familier bedre, end vi gør i dag, hvor der for det første er utrolig lang ventetid til en børnepsykiatrisk udredning, og for det andet bliver hjælpen ofte afsluttet alt for hurtigt, selv om familierne har brug for et langt kontinuerligt forløb, siger hun.
/ritzau/

”Bogens centrale omdrejningspunkt er at arbejde med den ligeværdige og anerkendende relation. At arbejde ligeværdigt og anerkendende vil de fleste mene, at de gør, men med fokus på patientens oplevelse af relationens kvalitet, er det desværre ikke altid en oplevelse af respekt, ligeværdighed og anerkendelse patienten beskriver,” siger Susanne Broeng og fortæller endvidere:

"Relationskompetence er et centralt og vigtigt fagligt og personligt udviklingsområde for fagpersoner, der arbejder med mennesker, som lider af en sindslidelse. Et kvalificeret relationsarbejde reducerer konflikterne og mindsker brugen af tvang i psykiatrien.
Denne bog giver en både teoretisk og meget konkret indføring i dette arbejde og bogens budskab er hele vejen igennem suppleret med mange eksempler, som er med til at tydeliggøre bogens budskab."

<b>Forfattere med stor viden om problemstillingerne</b>
Forfatterne til de enkelte kapitler er sammensat med baggrund i forfatternes erfaring med det psykiatriske arbejde. Alle forfattere har stor viden om de problemstillinger læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere, pædagoger og andre faggrupper i det psykiatriske arbejde møder og skal agere i. Bogens eksempler illustrerer dette indblik. Udover Susanne Broeng, er konsulenterne Niels Krogh, Karen Glistrup og Janne Theil Doctor fra Kempler Instituttet blandt forfatterne.

Bogen koster Kr. 298 incl. moms